Brænde
OBS: Vi har udsolgt af brænde for 2024. Vi starter med at lave brænde efter nytår, men har nok først brænde til salg fra marts 2025. Vi håber, at der ikke kommer lige så meget regn som i 2024, hvor skovbunden var så våd, at det var meget svært at arbejde i skoven.
Bøg, Blandet Løv eller Gran
Vi opdeler vores brænde i tre forskellige kategorier: Ren Bøg, Blandet Løv og Gran.
Ren Bøg og Blandet Løv er lagt af i længder på 2,7 m, og Gran er lagt af i længder på 3 m.
Stakkene med blandet løv indeholder forskellige løvtræsarter, dog med undtagelse af poppel og pil.
En typisk stak med Blandet Løv kan f.eks. bestå af; eg, ask, birk og ahorn.
Se hvad du køber
Det er altid rart at se hvad man køber, derfor opfordrer vi altid folk til at komme ud og kigge på brændestakkene
– så dimensionerne på både stakken og stykkerne passer dig.
Brændestakkene ligger langs Brogesvej og langs Løjstrupvej i Mølleskoven. På hver stak står der et nummer, og hvor mange rummeter, den indeholder.
Hvis skakken er solgt, er det markeret med et S.
Når du har fundet en passende stak, skal vi blot have oplyst stakkens nummer, så den kan blive reserveret til dig.
Oparbejdning og Transport
Du er velkommen til at oparbejde brændestakken, hvor den ligger og køre brændet hjem på trailer.
Hvis der er tale om en større mængde, og længere transport, vil det muligvis være en fordel at hyre en professionel vognmand til at flytte brændet hjem – enten i container eller i hele kævler med kranvogn.
Vi formidler kontakt til vognmænd.
Priser fra den 1. januar 2024
Ren Bøg | kr.450,-/rm incl. moms |
Blandet Løv | kr.400,-/rm. incl. moms |
Gran | kr.325,-/rm incl. moms |
Sanketræ | Forhør |